Kriminalforsorgens rolle er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det gælder både frihedsstraffe og andre straffe, fx betingede domme og domme til samfundstjeneste.

Cirka 2,9 mia. kroner per år. (2009)

De ansatte i Kriminalforsorgen har tavshedspligt om enkeltpersoner. De kan derfor ikke fortælle noget om de indsatte, uden at den indsatte selv har givet lov til det - heller ikke, hvilket fængsel eller arrest vedkommende sidder i.

Hvis politiet har mistanke om, at person har begået noget strafbart, kan vedkommende sigtes. Derefter vil politiet gå i gang med at undersøge forholdet og lede efter beviser. Hvis politiet vurderer, at beviserne er tilstrækkelige, kan der rejses tiltale mod den pågældende person.

Man er indsat, hvis man afsoner en fængselsstraf i en af Kriminalforsorgens institutioner. Men de fleste dømte får ikke en frihedsstraf, men fx en betinget dom med vilkår om tilsyn eller er samfundstjenestedom. Hvis man er i tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed, betragtes man som klient.

Det er en afsoningsform, hvor man kan afsone på sin bopæl i stedet for i et fængsel. Så kan man gå på arbejde eller passe sin uddannelse.

Der bliver fastsat en række vilkår og udarbejdet en aktivitetsplan, som nøje beskriver, hvornår man må forlade hjemmet. Hvis man ikke overholder aktivitetsplanen eller vilkårene, så kan man miste retten til at afsone hjemme. Man vil så straks blive indsat i et fængsel eller arresthus, hvor man skal afsone resten af straffen.

Nogle dømte kan afsone deres dom hjemme hos sig selv med fodlænke - en elektronisk sender, der sidder fast om ankelen. Senderen betyder, at man fra en overvågningscentral kan følge med i, hvor den dømte befinder sig på forskellige tidspunkter. Den dømte må kun forlade sit hjem efter en aftalt aktivitetsplan.

Man skal selv søge om at få lov til at afsone med elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgen afgør så, om man er egnet til det. Man skal være på fri fod, og man må ikke have en straf på mere end 3 måneders fængsel.

Hvis man er idømt indtil 14 dages fængsel for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, kan man som udgangspunkt ikke afsone med fodlænke.

Senderen skal man have på hele tiden. Den er vandtæt, så man kan have den på i bad. Hvis man tager den af, udløses der en alarm.

Tilsynet består af møder mellem klienten og en af Kriminalforsorgens ansatte, som regel en socialrådgiver. Møderne skal både fungere som kontrol af og hjælp til klienten. Kriminalforsorgens ansatte vil fx sikre, at vilkår for en betinget dom overholdes, men kan også give hjælp og rådgivning om arbejde, bolig, uddannelse og andre personlige emner.

I begyndelsen møder klienten som regel op til samtale på Kriminalforsorgens kontor en gang om ugen. Efter en måned skal klienten og Kriminalforsorgen have kontakt hver anden uge i mindst to måneder. Derefter kan man nøjes med kontakt en gang om måneden i resten af tilsynsperioden, medmindre der er brug for at have flere møder. Som regel var en tilsynsperiode 1-2 år, men der kan også være længere tilsyn, fx hvis klienten har fået en meget lang straf.

Cirka 8000 mennesker er under tilsyn.

Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf. Det er en strafform, som nogle får som en del af en betinget dom, mens andre udfører samfundstjeneste som en del af betingelserne for deres prøveløsladelse.

Samfundstjeneste betyder, at den dømte skal udføre et arbejde for en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål. Arbejdet skal være af en type, som ellers ikke ville blive gjort. Omfanget er mindst 30 timer og højst 240 timers arbejde inden for 4-12 måneder, og skal udføres i den dømtes fritid.

I arresthusene sidder først og fremmest anholdte og varetægtsfængslede. Varetægtsfængslede er indsatte, som endnu ikke har fået en dom. Dømte med korte domme afsoner af og til i et arresthus.

I fængslerne sidder indsatte, som har fået en dom.

Pensionerne er institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Pensionerne er især for indsatte, der er ved at være færdige med at afsone deres dom og skal vende tilbage til samfundet. De indsatte har som regel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen.

I arrester og lukkede fængsler er der stor vægt på de foranstaltninger, der helt praktisk forhindrer de indsatte i at flygte - den såkaldte statiske sikkerhed. Det vil sige, at fængslet er omgivet af hegn eller mur, dørene er låst, der er tremmer for vinduerne, og arealerne er overvåget af kameraer.

Der lægges dog også stor vægt på den del af sikkerheden, der sikres af, at personalet har god kontakt med de indsatte - den såkaldte dynamiske sikkerhed. I de åbne fængsler er det først og fremmest den dynamiske sikkerhed, der er lagt vægt på. En god kontakt kan betyde, at personalet opdager, hvis der er risiko for, at en indsat vil undvige - fx på grund af problemer i eller uden for fængslet.

13 fængsler, hvoraf 5 er lukkede, og 8 er åbne. Desuden er der 36 arresthuse, Københavns Fængsler (et fælles navn for tre arresthuse) og 3 arrestafdelinger.

Et lukket fængsel er omgivet af en ringmur og/eller et hegn, og der er alarmer og overvågningskameraer. Dørene er låst, både yderdørene og dørene mellem afdelingerne. De indsatte kan blive visiteret, gå gennem en detektorkarm og få deres ting undersøgt i en bagagescanner.

I åbne fængsler er der ingen særlige forhindringer, og man kan uden videre gå bort fra et åbent fængsel. I nogle af de åbne fængsler findes dog særlige afdelinger med hegn omkring De fungerer som halvåbne eller lukkede pladser.

Dømte personer anbringes som udgangspunkt i et åbent fængsel. Hvis de har fået en lang straf eller der er risiko for flugt, kommer de til at afsone i et lukket fængsel. Indsatte, der ikke holder reglerne i et åbent fængsel, kan også placeres i et lukket fængsel.

I 2009 var det gennemsnitlige antal indsatte i fængslerne og arresthusene pr. dag 3.530 personer.

94 procent af de indsatte i fængslerne er mænd, og 4 procent er kvinder.

De fleste steder kan man medbringe tøj og personlige ting som billeder. Man må aldrig medbringe mobiltelefon, computer med modem, kikkert, våben eller tøj, der kan bruges til at skræmme andre med fx rygmærker. Hvert fængsel har regler for, hvad de indsatte må have med.

Man har ret til at få besøg mindst en gang om ugen i mindst en time. Hvis det er praktisk muligt, kan man få besøg oftere og i længere tid. Det gælder både i åbne og lukkede fængsler og i arresthuse.

Hvis man er varetægtsfængslet, har man ret til besøg, så ofte forholdene gør det muligt, og i mindst ½ time. Hvis man er varetægtsfængslet i isolation, har man ret til besøg mindst en gang om ugen i en time.

Besøg af advokater, der er beskikket eller valgt i den fængsledes sag, regnes ikke med i disse tidsrammer.

Børn må gerne besøge deres far eller mor i fængslet, men børn under 15 år skal være sammen med en voksen. Den, der har forældremyndigheden over barnet, skal give lov til, at barnet må komme på besøg.

Helt små børn (op til 3 år) kan være hos deres far eller mor i institutionen, hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt. De sociale myndigheder skal dog høres og vurdere, at det er bedst for barnet at være med i institutionen.

Enkelte fængsler og pensioner har særlige familieafdelinger for indsatte med børn. Den indsatte skal selv passe barnet, men barnet kan dog komme i vuggestue eller børnehave uden for institutionen.

1158 kr. i åbent fængsel og 1973 kr. i lukket fængsel (gennemsnitstal).

I fængslet skal de indsatte selv lave mad. De får udbetalt kostpenge og kan købe ind hos fængslets købmand. Hvis man sidder i et arresthus, får man færdiglavet mad. Den er lavet og frosset ned i produktionskøkkenerne på fængslerne i Sdr. Omme og i Jyderup.

Det er forbudt at have narkotika i fængslerne, men alligevel findes der stoffer hos de indsatte. Kriminalforsorgen prøver at forhindre, at de indsatte smugler narkotika ind efter udgang eller besøg, fx ved at visitere dem grundigt. Der er dog stor opfindsomhed, når det drejer sig om at smugle stoffer ind - fx ved at skjule dem i en babys ble eller gemme stofferne i endetarmen.

Siden 2004 er det ikke lykkedes for en indsat per år at flygte "over muren" fra et lukket fængsel. Undvigelser "over muren" betyder, at den indsatte har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale. Fra de åbne fængsler undveg i alt 90 indsatte i 2008.

Kriminalforsorgen uddanner selv sine fængselsbetjente. Uddannelsen varer tre år og foregår både på skolebænken og i praktik ude i fængslerne. Se mere på www.kuc.dk, som er hjemmesiden for Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.

Alle indsatte har pligt til at være beskæftiget - enten med arbejde, uddannelse eller behandling. Arbejdet kan være værkstedsarbejde, vedligeholdelse eller landbrug - alt afhængig af fængslet. Fængslerne fremstiller mange produkter, som sælges på det almindelige marked - fx møbler, planter og mælk. Uddannelse kan både være i skolefag og videregående fag. Uddannelse kan både foregå på fængslet og i den sidste del af afsoningen på lokale uddannelsessteder.

Behandling for fx narkomisbrug anses for at være beskæftigelse ligesom arbejde eller uddannelse.

De indsatte får penge til kost og daglige fornødenheder. Desuden får de løn for det arbejde, de udfører. Lønnen er 8,62 kroner i timen (2009), og dertil kan man få forskellige tillæg. Hvis man uddanner sig i stedet for at arbejde, får man løn for det. Der er samme løn for uddannelse og arbejde.

De indsatte får penge til at købe mad for. De skal selv betale fx tobak, slik, toiletsager og privat tøj.

Der må ikke sidde sindssyge mennesker i Kriminalforsorgens institutioner. Sindssyge indsatte skal indlægges på hospital, hvor de kan få den behandling, de har brug for.

Dømte med psykiske problemer, som ikke kræver hospitalsindlæggelse, kan afsone på Anstalten ved Herstedvester, som er en behandlingsinstitution under Kriminalforsorgen. Anstalten har psykiatere og psykologer mv. ansat, og behandlingen ledes af en administrerende overlæge, som er psykiater.

Det sker, at indsatte begår selvmord, mens de befinder sig i Kriminalforsorgens varetægt. Antallet svinger fra år til år, men gennemsnitsantallet de sidste ti år har været knap 5 selvmord om året.

De indsatte i Kriminalforsorgens institutioner tilhører de såkaldte højrisikogrupper for selvmord.

Personalet er uddannet til at hjælpe, når en person i krise, men det er ikke altid muligt at opdage, at et menneske er i risiko for at begå selvmord.

En opgørelse i 2008 viste, at 61 procent af de indsatte havde indtaget rusmidler, umiddelbart før de fik kontakt til Kriminalforsorgen.

I 2003 blev der lavet en større undersøgelse af brugen af rusmidler.

Se rusmiddelundersøgelsen

Kriminalforsorgen har oprettet behandlingsafdelinger i fængslerne for indsatte, der er stofmisbrugere og alkoholikere. I alle fængsler er der desuden mulighed for at komme i substitutionsbehandling og komme i behandling for hashmisbrug.

22 procent af de indsatte i fængsler og arrester har anden etnisk baggrund end dansk. 15 procent er indvandrere, fire procent er efterkommere, og tre procent er udlændinge uden tilknytning til Danmark.

Seksualkriminelle, der ville have fået en kortere fængselsstraf, kan få en betinget dom med vilkår om behandling, hvis de selv er interesseret i at gå i behandling. Andre seksualkriminelle kan blive behandlet, mens de afsoner deres straf.

I statsfængslerne i Jyderup og Søbysøgaard tilbydes ludomanibehandling. I Statsfængslet i Jyderup foregår behandlingen på en halvlukket afdeling sammen med indsatte, som er i behandling for et stof- eller alkoholmisbrug, mens behandlingen på Søbysøgaard foregår i samarbejde med ludomanicenteret i Odense.

Omkring 22 procent begår ny kriminalitet, der fører til dom, inden for de første to år efter at være løsladt eller have fået en betinget dom.

Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Hvis børn under 15 år begår noget kriminelt, kan de ikke straffes. I stedet for straf kan de blive anbragt i en social institution, evt. en lukket social institution. Det er en beslutning, der tages af kommunen.

Hvis unge mellem 15 og 18 får en fængselsstraf, skal de som udgangspunkt kun i fængsel i så kort tid som muligt. De fleste unge afsonere bliver anbragt i en institution, familiepleje eller lignende. Der er dog unge under 18, der opholder sig i fængsel, enten fordi der er pladsmangel i de lukkede institutioner, eller fordi det er umuligt at tage vare på dem i en lukket institution. I gennemsnit sidder der 20 unge under 18 år i Kriminalforsorgens institutioner (2008).