Råb om anerkendelse - etnisk minoritetsunge i fængsel
Ny forskningsrapport om:
Livshistorier og Kriminalitet. En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler (Blegdamsvejens Fængsel og Vestre Fængsel).
af dr.theol. Lissi Rasmussen
Unge indsatte med muslimsk baggrund i Københavns Fængsler bliver ikke religiøst og politisk radikaliseret, mens de sidder inde - sådan som man ser det i en række andre lande. Grobunden for en sådan udvikling er ellers til stede - i form af vrede og frustration over manglende anerkendelse, oplevelser med racistisk vold, lavt selvværd og følelsen af ikke at høre til i det danske samfund. Men den øgede interesse i islam, som nogle af de unge oplever i fængslet, bruges til at få fred og ro i sindet, gøre bod og til at føle sig som del af et fællesskab.
Til gengæld er der blandt ansatte i Københavns Fængsler bekymring for, at unges vrede generelt i højere og højere grad vil blive kanaliseret ud i vold, kriminelle handlinger og gruppeidentitet i gademiljøer. "De unge mangler selvrespekt, hvilket gør dem aggressive, svære at have med at gøre i en gruppe. (..)De mangler stabilitet, har et hul inde i sig selv. (..)Vi har nogle vrede unge mennesker, der hader samfundet," siger en af de ansatte i rapporten.
Relationer og anerkendelse er afgørende
Manglende eller negative relationer til voksne gennem opvæksten,
mangel på anerkendelse i barndom og ungdom, sammenholdt med oplevet
uretfærdig behandling og social eksklusion har for de flestes
vedkommende været afgørende for deres vedvarende tilbagevenden til
kriminalitet. Samtidig afdækker undersøgelsen en afgørende forskel
mellem danske indsatte og minoritetsindsattes familieforhold:
Selvom der er lidt færre af forældrene til indsatte med
minoritetsbaggrund, der bliver skilt, forsvinder faderen ofte helt
ud af billedet i minoritetsfamilierne efter en skilsmisse.
Derfor er det et væsentligt aspekt af løsningsmodellen at bibringe de unge nogle trygge relationer til voksne og en følelse af at være anerkendt som mennesker og inkluderet som ligeværdige medborgere i samfundet. De unges råb om anerkendelse må tages alvorligt.
En analyse indefra miljøet
Undersøgelsen er forankret i Københavns Fængsler og Center for
Europæisk Islamisk Tænkning, KU og er primært baseret på
gentagne samtaler og samvær med op mod 200 unge over en periode på
halvandet år. De unges livshistorier spiller en central rolle i
rapporten og giver et helhedsbillede af de unges baggrund.
Bogen kan downloades eller købes i bogform på hjemmesiden: http://www.teol.ku.dk/afd/ceit/
Lissi Rasmussen er dr.theol., stiftspræst for etniske minoriteter, leder af Islamisk-Kristent Studiecenter og tilknyttet CEIT som forsker. Hun har mere end tredive års praktisk og forskningsmæssig erfaring med etnisk minoritetsunge, særligt på Nørrebro og har desuden arbejdet i Københavns Fængsler i årene 1988-2000 som omsorgskonsulent for indsatte med muslimsk baggrund.
