2193 gæstede Nytorvs Fængsel på Kulturnatten
Fredag d. 15. oktober var der kulturnat i København og Nytorvs Fængsel var igen i år et af de steder, som deltog.
Igen i år havde de mange frivillige fra Københavns Fængsler en rigtig travl men hyggelig aften og 2193 gæster fik set Nytorvs Fængsel til Kulturnatten i København d. 15. oktober. Det betød som de foregående år, at køen snørklede sig hele vejen ned af Rådhusstræde.
Beskæftigelsesafdelingen på Københavns Fængsler havde i år arbejdet på højtryk for at vise et stort udpluk af deres egenproduktion: pomponer (i mange forskellige størrelser og farver), tasker,tøjdyr, nøgleringe, huer, ringe, keramikvaser, origamifugle, brødkurve, foderbure osv.



Flere af de besøgende valgte at købe en "made by prisoners" genstand med sig hjem. Det betød, at der blev solgt for 3 gange så meget som sidste år - overskuddet går til legetøj i Besøgsafdelingerne på KF.
Københavns Fængsler planlægger også at sælge sine egne produkter på et julemarked. Nærmere vil følge her på hjemmesiden.
Du kan se flere billeder fra kulturnatten ved at klikke her