Profilbrædder herfra og til Roskilde...

Udskiftning af tage på Vestre Fængsel er godt i gang.

Et af de store projekter i 2009 og 2010 på Københavns Fængsler er og bliver udskiftningen af tage på Vestre Fængsel.

nyt tag  

Nordfløjen er den første fløj, hvor arbejdet er gået i gang. 

Stilladsarbejdet begyndte i starten af september og hele tagetagen er blevet totalinddækket, således at håndværkerne kan arbejde uanset vejret.

Arbejdet med selve tagudskiftningen er herefter gået i gang. I første omgang er det nedrivningen af det gamle tag med tegl, ovenlys og lægter m.v.

Nyt tag   

Opbygningen af det nye tag starter så med opsætning af et nyt undertag, udskiftning af evt. defekte spær/opretning af samme, nye lægter og derefter tegl og rytterlys på taget.

I forlængelse heraf nye ovenlysvinduer. Som afslutning vil loftet blive isoleret med 300 mm rockwool.

Planen er at udskiftningen af nordfløjens tag er afsluttet ved udgangen af året og hele projektet med udgangen af august måned 2010.

Fakta om byggeriets omfang

  • Stilladset med overbygning er oppe i en højde af 25 meter
  • Der skal udskiftes ca. 4.000 m2 tag svarende til ca. 60.000 nye tegl og ca. 12.500 mtr. lægter
  • Oplægning af ca. 3.840 m2 isolering på lofterne
  • Etablering af ca. 4.000 m2 undertag, heraf ca. 36.000 mtr. profilbrædder med fer og not og undertagspap
  • 44 stk. tagvinduer og 47 rytterlys, heraf en del med automatisk oplukkelige paneler. 
  • 500 mtr. tagrender og 725 mtr. nedløbsrør
  • 250 mtr. ventilationskanaler  
  • Og meget mere…