Aften

Aftensmaden, som består af rugbrød med forskelligt pålæg mm, serveres enkeltvis på cellerne ca. kl. 16.30-17.30. Ved de store højtider er forplejningen dog en anden, ligesom der forplejningsmæssigt også tages hensyn til de enkelte indsattes religiøse overbevisning. Det betyder bl.a., at de muslimske indsatte har mulighed for at få en særlig forplejning i forbindelse med ramadanen.

kondi

 

Efter aftensmåltidet har de indsatte som udgangspunkt igen mulighed for fællesskab med nogle af de andre indsatte.
Der er bl.a. et kondilokale, som de indsatte kan få lov til at bruge ca. 3 personer af gangen.

Når det er muligt, kan fængsels-betjentene eksempelvis også vælge at tage nogle af de indsatte med over i Vestre Fængsels hal for at spille fodbold mv.

Fællesskabsaktiviteterne ophører kl. ca. 20.00-20.15, hvor de indsatte følges tilbage til deres celler og der låses på nat.

Cellen

Alle celler er udstyret med et fjernsyn, så nogle af timerne indtil næste dags morgenvækning bliver ofte fordrevet i selskab med TV ´et. Her har den indsatte mulighed for at se en lang række af forskellige tv-kanaler samt fængslets eget Tekst-tv, hvor man kan læse, hvilke aktiviteter, der aktuelt finder sted i fængslet inden for skole-, kirke-, biblioteks- og fritidsområdet.

« Middag