EAN-Fakturering
Københavns fængsler har følgende lokationsnummer
EAN-Nummer: 5798000126046
Myndighed: JUSTITSMINISTERIET
Adresse: Københavns Fængsler Vigerslev Allé 1,
DK-2450 København SV
Elektronisk fakturering
Den 1. februar 2005 trådte loven om elektronisk fakturering i kraft. Det indebærer, at alle offentlige myndigheder skal modtage deres fakturaer elektronisk i formatet OIOXML. Alle leverandører til det offentlige, det være sig private som offentlige leverandører, skal fremsende deres fakturaer elektronisk til det offentlige i OIOXML-format.
Handel med Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har siden den 1. februar 2005 været i stand til,
at modtage elektroniske fakturaer fra vores leverandører.
Det betyder følgende for virksomheder der handler med
Københavns Fængsler
Regninger sendes i elektronisk form, hvis virksomheden har et
system, der kan lave regninger i det rette elektroniske format -
"OIOXML". Almindelige papirfakturaer skal derimod sendes til et Læs
Ind-bureau, der sørger for at omforme fakturaen til elektronisk
form og sende den videre til Københavns fængsler.
Både elektroniske fakturaer og papirfakturaer skal indeholde en
række nye oplysninger.
Hvad skal der stå på fakturaen?
Uanset om fakturaen sendes elektronisk eller virksomheden benytter
Læs Ind-bureau, skal regningen fra 1. februar 2005 være påført
modtagerens EAN-lokationsnummer, der sikre at fakturaen når frem
til rette sted.
Har Københavns fængsler afgivet en ordre, skal fakturaen endvidere
indeholde ordrenummer og personreference. Det er vigtigt, at
virksomheden husker at få disse oplysninger med på fakturaen. Hvis
I glemmer nogle af dem - eller hvis der er nogle af de øvrige
ovennævnte krav, I ikke overholder - har kriminalforsorgens
institutioner lov til at udsætte betalingen, indtil tingene er
bragt på plads.
Virksomheden bedes ligeledes være opmærksomme på at eventuelle
underbilag p.t. ikke kan sendes sammen med den elektroniske
regning. Disse oplysninger bedes fremsendt særskilt på E-mail eller
almindelig post med tydelig anmærkning af hvilken faktura det
drejer sig om.
Vi takker på forhånd for velvilligt samarbejde, som gerne skulle
resultere i mere effektive arbejdsgange for begge parter.